{dansk} og {tysk} i stereotyp: stereotypeuniverser og deres sproglig-kulturelle konstitueringsformer

For at præsentere projektets mangfoldige arbejde og samtidigt at forankre dets resultater inden for den aktuelle forsknings rammer, inviterede projektpartnerne Christian-Albrechts-Universtität zu Kiel og Syddansk Universitet Odense til en interdisciplinær afslutningskonference på tre dage på Syddansk Universitet med ca. 40 oplæg fra internationale forskere.

De mange gæster fra videnskab, uddannelse og erhverv var mellem den 25. og 27. februar på en rejse ud i de sproglig-kulturelle stereotypeuniverser. Det tæt pakkede program var spækket med refleksioner og beretninger om oplevelser, muligheder og udfordringer i stereotypeforskningen i en kontekst af flersprogethed, interkulturel forståelse, lingvistiske aspekter og IT-støttet sprog- og kulturforskning.

Konferencen dannede en refleksionsramme for præsentationen af SMiK-projektets undersøgelser og resultater. Den udførlige udforskning af SMiK-stereotypeuniverset med sorte huller, planeter og galakser har givet indblik i udvalgte aspekter af projektarbejdet. Herunder blev projektets undervisningsmateriale, som er en væsentlig del af projektarbejdet, gennemgået i dybden. SMiK-projektet stiller sig selv den opgave, at forskningsresultaterne ikke kun skal være tilgængelige for forskningens verden, men at de ligeledes bruges til at udvikle undervisningsmaterialer.

Efter en velkomsthilsen fra Henrik Dam, Syddansk Universitets rektor, en hilsen fra den tyske ambassade i Danmark, som var repræsenteret ved Marko Lins og en efterfølgende præsentation af projektteamet ligesom en indføring i det komplekse og interdisciplinære tema af stereotypeforskningen ved Erla Hallsteinsdóttir og Jörg Kilian startede tredagesrejsen gennem stereotypeuniverset med direktøren for Institut für Deutsche Sprache (institut for det tyske sprog), Ludwig M. Eichinger.

I sit oplæg Sproglig, statslig, regional. Når man har et valg mellem identiteter gik Ludwig M. Eichinger ind på forskellige aspekter i sammenhæng mellem sproglig forskellighed som på den ene side et praktisk og statsnationalt betydeligt kendetegn og en almen tendens, der søger at udarbejde et mønster af nationale forskelligheder i en

generel national karakter, på den anden side. Ifølge Ludwig M. Eichinger har man brug for disse mønstre for at kunne navigere i en verden som vores. Han siger, at det er mængden af delte mønstre individer i et samfund har tilfælles, der former indstillinger og synspunkter, der præger en gruppes selvforståelse.

Efter diskussionen om mønstre og deres betydning for dannelsen af nationale identiteter gik Jörg Roche fra Ludwig-Maximilians-Universität München ind på de socialsemiotiske processer for krystalliseringen af subjektivt konstrueret betydning. Herunder diskuterede han også de udslag disse processer fører til i forhold til de enkelte involverede sociale gruppers erfaringsdynamik. Med udgangspunkt i den aktuelle udvikling i Ukraine, Mellem- og Nær Østen og temaet vold og modstand illustrerede Jörg Roche den didaktiske fremgangsmåde for en undervisning med interkulturelt fokus, der har til formål at fremme en mere dynamisk erfaring af forskellighed. Heri ser han en mulighed for at erfaringen af forskellighed og transdifference kunne styrkes. Han plæderede for et perspektivskifte.

Ved næste stop på rejsen ind i interkulturalitet og flersprogethed som del af stereotypeuniverset mødte deltagerne Anne Holmen fra Københavns Universitet. Hun inviterede til en diskussion af forskellige modeller for en sammenfletning af sprog og undervisningsfag i en universitetskontekst. Hun gik ikke kun ind på nødvendigheden af fremmedsprogsundervisning på et mere og mere globaliseret arbejdsmarked, men hun gik også ind på fordelene af sprogkendskab i forbindelse med forståelsen af videnskabelige tekster og andre videnskabelige ressourcer. Hun påpegede blandt andet betydningen af det tyske sprog i humaniora og det engelske sprog i naturvidenskabelig uddannelse og faglig diskurs. Ifølge Anne Holmen er det ikke kun nødvendigt at have en forståelse for sprog, men også for kultur, når en tekst skal kunne forstås fuldt ud.

Afrundet blev den første konferencedag med tre temablokke med hver tre oplæg. Den første blok havde fokus på marketing og reklame gennem stereotype fremstillinger. Blok nummer to  beskæftigede sig med stereotyper i interkulturel kommunikation ved samtidigt at kaste lys på temaets transnationale aspekt. Den tredje bloks tema var flersprogethed og stereotyper på universiteter og spørgsmålet, om denne flersprogethed snarere er deficit end potentiale.

Dagens sidste punkt på dagsordenen var en reception i universitetets foyer, hvor der var mulighed for såvel den uformelle samtale og inspirerende networking.

Stereotyper efterlader spor i sproget, spor, der kan synliggøres ved hjælp af kvantitativ korpuslingvistik og dernæst kan undersøges og evalueres for at kunne blive kortlagt med en videre analyse for øjet. Med dette tema trak Noah Bubenhofer fra Technische Universität Dresden gæsternes opmærksomhed på korpuslingvistik. Han diskuterede forskellige aspekter af diskurs- og politolingvistiske spørgsmål indenfor korpuslingvistikken. Videre gik han ind på de mere grundlæggende chancer og risici i korpuslingvistisk analyse for social- og kulturvidenskabelige spørgsmål.

Hvordan kan stereotyper spores i den digitale tidsalders store tekstmængder, og hvordan kan den tilrettelægges og gøres anvendelig i en grundig og efficient undersøgelse og analyse, sådan at de fundne data kan være et validt grundlagt for videre forskning. Det var spørgsmålet Uwe Quasthof fra Universität Leipzig behandlede i løbet af den tidlige formiddag. Med eksempler for korpusligvistisk analyse af dansk-tyske stereotyper udvidede han gæsternes indsigt i stereotypeuniversets mangfoldige sfærer.

Senere på rejsen beskæftigede Charlotte Wien fra Zayeds Universitet sig med stereotypers forandring over tid og  samtidige afhængighed af den kontekst de anvendes i, som også medfører deres tidsbegrænsede gyldighed. Ved at anvende den stereotype fremstilling af ældre i de danske medier over de sidste 50 år   eksemplificerede hun, hvordan det danske samfunds politiske diskurs har haft og stadig har en stærk indflydelse på netop den stereotype fremstilling af ældre. Ganske vist har denne aldersgruppe på grund af den demografiske forandring vundet politisk magt, men stadig kan der genkendes en tendens til, at gruppen tegnes lidt mere vanskeligt stillet og er lidt svagere end andre grupper. For nogle årtier siden blev gruppen dog tegnet som en stærk og selvstændig del af samfundet, hvor de ældre var med til at give hele systemet stabilitet og ro.

Moritz Schramm fra Syddansk Universitet i Odense beskæftigede sig med den tyske Vergangeheitsbewältigung set med danske briller. Ifølge ham bidrager den tyske Vergangenheitsbewältigung som et forbillede for Danmarks refleksion over og arbejde med landets fortid. Derimod står, siger Moritz Schramm, de danske stemmer, der anser den tyske fremgangsmåde som et projekt af landets intellektuelle og politiske eliter. Og det medfører at en åben tilgang med nutidige udfordringer som indvandrer- og integrationspolitikken undertrykkes. Her henvises der til en kultur af skyld (Schuldkultur), der i dens konsekvens medfører et undertrykkende forhold til landets historie. I den aktuelle positionering i den danske politiske diskurs ser han forbindelser til de danske stereotyper om Tyskland.

En tematisk inddeling i parallelle oplæg fik konferencens dag nummer to ved tre temablokke med i alt 13 oplæg fra hele Europa. Her blev der behandlet temaer som stereotyper i markedskommunikation, i sprog og i undervisningen. Deltagerene kunne opleve et diskussionsspektrum fra kulinarisk leksik over fremmedsprogsdidaktik og helt hen til de politiske debatter og konsekvenser af det lettiske sprogreferendum fra 2012.

Som en del af temablokken fandt en delegation på tre fra Regionales Bildungszentrum der Landeshauptstadt Kiel (HHX-lignende uddannelse i Kiel) vejen til Odense. Med hjælp fra to udvalgte studerende (Francees Ishaq og Yasemin Tekin) præsenterede og diskuterede Matthias Kraski de praktiske erfaringer med og nogle teoretiske overvejelser til undervisningsarbejdet med SMiK-projektets undervisningsmateriale.

Efter denne opdagelsesrejse i nogle af stereotypeuniversets kroge rettede Katja Gorbahn fra Aarhus Universitet fokus på temaet afgrænsning og fascination ved tysklandrelaterede stereotyper i populærkulturelle danske fremstillinger af den Anden Verdenskrig. Ifølge Katja Gorbahn var afgrænsningen overfor Tyskland afgørende for konstruktionen af en dansk nationalidentitet. I den forbindelse gik hun ind på afgrænsnings- hhv. fascinationspotentialet af tysklandsrelaterede stereotyper i danske fremstillinger af den Anden Verdenskrig og diskuterede, hvilke identitetsrelevante funktioner de opfylder i relation til konceptet af den sociale identitet.

Auður Hauksdóttir fra Islands Universitet holdt anden konferencedags afsluttende oplæg. Hun gik ind på udviklingen af det danske i Islands kultur og sprog, hvor hun tegnede en kort oversigt over den stereotype oplevelse af det danske i Island. Da landet stadig var knyttet til Danmark, var det danske sprog stadig en selvfølgelig del af samfundet. I løbet af de kommende generationer forandrede og udviklede den islandske identitet sig dog til at være mere selvstændig og uafhængig af det danske. Det danske blev i den forbindelse oplevet stereotypisk og instrumentaliseret som en trussel for det islandske, selvom det stadig var af betydning for nogle af samfundets lag. Som følge af udviklingen og styrkelsen af det islandske uddannelsessystem og den nationale uafhængighed, som bl.a. blev ledsaget af etableringen af et eget universitet, udviklede både islandsk nutidige kultur og samfund en positiv indstilling og opfattelse af det danske, hvor det danske sprog anses som en værdifuld adgangsbillet til de nordiske lande.

Dagen fandt sin afslutning i en konferencemiddag på universitetets restaurant, hvor gæsterne blev budt en buffet af det moderne danske køkken. Middagen gav en mulighed for hygge og snak mellem gæster og oplægsholdere.

Konferencens sidste dag stod i SMiK-projektets tegn. Her blev udvalgte aspekter af Projektet præsenteret, bl.a. arbejdet med de samlede data ligesom metodik, praktisk udarbejdelse og afprøvning af projektets egne produkter såvel som projektets resultater. Projektmedarbejderne fra Syddansk Universitet Odense og fra Christian-Albrechts-Universitet zu Kiel præsenterede i otte oplæg hver deres arbejdsområder og resultater. Projektleder Erla Hallsteinsdóttir lagde ud med en beskrivelse af de i SMiK-projektet udforskede danske og tyske stereotypeverdener.

Annika Hofmann gik nærmere ind på SMiK-projektets spørgeskemaundersøgelser og tekstanalyser og de fundne stereotypepartikler af {dansk} og {tysk}.

Katarina Le Müller belyste betydningen og funktionen af sprog i det interkulturelle kosmos i det dansk-tyske grænseland ved hjælp af data fra interviews med firmer på begge sider af den dansk-tyske grænse .

Sonja Vandermeeren beskrev resultaterne fra arbejdet med en sammenligning af Danmarks og Tysklands kulturverden.

Klaus Geyer diskuterede sorte huller i stereotypeuniverset, som han  eksemplificerede ved begreberne hygge, happiness og Höflichkeit.

Tobias Heinz ledte opmærksomheden på stereotypeuniversets forskellige aspekter i skolebøger og undervisning. Satellitter måtte selvfølgelig heller ikke mangle i stereotypeuniverset.

Philipp Baunsgaard Koll beskæftigede sig med satellitterne i form af undervisningsmaterialet, som universets fjerne områders ambassadører, der medbringer og overfører viden og materiale, der skaber klarhed og forståelse ligesom de muliggør det bevidste arbejde med stereotyper.

Jörg Kilian guidede deltagerene på en diskursiv tur i universets didaktiske sprogkritik af nationale stereotyper. Præsentationerne blev rundet af ved en diskussion af SMiK-materialerne og selve projektet. Her blev der bl.a. stillet et spørgsmål om de danske og tyske underviseres indstilling overfor projektets materiale. Der blev spurgt, om underviserne anser materialet for relevant, og hvordan de lærende modtager materialet. Philipp Baunsgaard Koll kunne svare med klart ”ja”: underviserne anser materialet for ligeså relevant, som de lærende modtager temaet stort interesse. Derudover udtaler undervisere og lærende sig stort set udelukkende positivt overfor selve materialet og det didaktiske forløb, der både er tiltalende, interessant og vedkommende.

I konferencens sidste oplæg tematiserede Helga Andresen fra Flensburg Universitet didaktiske målsætninger og muligheder af sprogundervisning med sprogspil, der har til formål at motivere de lærende at anvende sprog mere kritisk, for at udvikle og styrke deres sprogbevidsthed og sprogrefleksion. Ifølge Helga Andresen opleves stereotypernes oplysende potentiale som mønstre og derved kan de behandles kognitivt. Dette kan opfattes som en chance for at forandre eksisterende handlingspraksis og føre til en ’sprogkritik fra folket’. I oplægget plæderede Helga Andresen for det fortsatte arbejde med og en fortsat forskning i nationale stereotyper i interkulturel kommunikation.

Konferencen blev afsluttet med en podiumsdiskussion under overskriften interkulturel forståelse og (fremmed-)sprog: dansk-tyske fremtidsvisioner, hvor bl.a. situationen af det danske og tyske sprog som fremmedsprog og erhvervsverdenens ønsker vedrørende SMiK-materialet blev diskuteret.

Benny Sørensen fra det dansk-tyske konsulentbureau Sørensen – Connecting Markets efterspurgte en form for tjekliste, som han kunne forestille sig som et muligt instrument til at fremme den interkulturelle forståelse i det grænseoverskridende dansk-tyske erhvervsliv. Jörg Kilian argumenterede, at han ser videnskabens hovedopgave i at levere empirisk funderede resultater, der kan bidrage til fremmelsen af den interkulturelle forståelse iblandt samfund og erhverv og samtidigt bidrager til en velfungerende interkulturel kommunikation.

SMiK-projektet vil i de sidste måneder af projektarbejdet bl.a. beskæftige sig med opgaver, der knytter teori og praksis tættere sammen, for samtidigt at tilrettelægge resultaterne i en form, der anvendelig i praksis i erhvervslivet og i uddannelsessammenhæng.

Tekst: Matthias Dreve

Fotos: Matthias Dreve og SMiK-teamet