Stereotype klichéer findes på begge sider af den tysk-danske grænse. Udstrækningen af den gensidige tysk-danske forståelse i INTERREG-regionen ser dog ud til at være meget forskellig. Formodentligt er en fælles interkulturel dagligdag på mange måder et helt almindeligt fænomen i de grænsenære områder. Men jo længere væk fra grænsen man kommer, jo større bliver også den kulturelle og mentale afstand. Samtidig bliver den gensidige viden ringere og dermed den interkulturelle bevidsthed mindre. Uden for den snævre grænseregion har man, bl.a. grundet den geografiske afstand, tit kun en lille bevidsthed om det potentiale, der ligger i det grænseoverskridende samarbejde. Interessen i hinanden er ringe og den gensidige viden er mangelfuld. Projektets støtteerklæringer fra forskellige firmer og uddannelsesinstitutioner påviser, at nationale stereotyper stadig er lyslevende i tysk-dansk kontekst og jævnligt bliver opfattet som problematiske i erhvervslivet. Deri påpeges også, at viden om stereotyper og en derved opnået gensidig kulturel forståelse sågar kan medbringe en større konkurrencedygtighed i det grænseoverskridende samarbejde.

Faktum er, at der på begge sider af den dansk-tyske grænse hersker en mangel af sikker viden om, om og hvordan danskeres og tyskeres opfattelse af hinanden er præget af fordomme eller positive stereotyper. Yderligere mangler viden om, hvordan den slags viden kan omsættes til at fremme interkulturel kommunikation i erhvervslivet og i det offentlige, fx ved reklamering og marketing, i fremmedsprogsundervisningen i skolerne eller i uddannelsen af tysk-danske kommunikationseksperter. De fleste eksisterende undersøgelser af dansk-tyske stereotyper og nation-images ligger 10-15 år tilbage. Det er derfor indlysende, at de hverken tager højde for nyere sociokulturelle eller kommunikative (elektronisk kommunikation, internettet) udviklinger eller adækvat beskriver nuværende status.

I den tysk-danske grænseregion – ligesom generelt i tysk-dansk samarbejde – kan manglende viden om og ignorering af gensidige negative stereotyper være årsag til problemer i reklamering og marketing og dermed have en negativ påvirkning på både økonomisk vækst og den samfundsmæssige og kulturelle accept af den anden. Man formoder også, at stereotyper derudover kan have en positiv indflydelse på opfattelse af mennesker og produkter, og at de dermed ubevidst er med til at bestemme om et produkt bliver købt. Med udforskningen af stereotyper og en eksemplarisk omsætning af deres erhvervsmæssige potentiale i praksis i for grænseregionen relevante felter – reklamering, markedsføring, branding – stilles værktøjer til minimering af interkulturelle problemer til rådighed til erhvervslivet.

Begrebet interkulturel handlingskompetence, som indebærer bl.a. viden om mentalitetsforskelle og gensidige stereotype forestillinger, har været centralt i diskussionen om fremmedsprogsundervisningen i Danmark i de sidste år. Der mangler dog stadig både en konkret definition af, hvad begrebet interkulturel handlingskompetence indebærer og hvilke aspekter indgår i den. Så længe der ikke findes en empirisk funderet beskrivelse af de konkrete aspekter, der indgår i den dansk-tyske interkulturelle kompetence, er dens formidling i fremmedsprogsundervisningen problematisk. Det samme gælder dansk-tysk organisations- og erhvervskommunikation. Selv om der findes nyere vejledninger til danske firmaers kommunikation på tysk, så er disse meget generelle og som regel uden konkrete eksempler på, hvordan kommunikationen skal foregå i praksis.

Her afhjælper projektet en stor mangel og med omsætning af projektets resultater i praksis i konkrete materialer for den interkulturelle kommunikation og undervisning (”best practice” eksempler) tager vi det sidste skridt på vejen fra empiriske data via videnskabelig beskrivelse til erhvervsrelevant anvendelse – et skridt, mange andre projekter desværre udelader. Her opstår især en stor nytteværdi for små og mellemstore firmaer på begge sider af grænsen, som tit ikke har økonomisk rækkevidde til at overlade den grænseoverskridende markedsføring til specialiserede agenturer og derfor er henvist til at selv stå for den.

Projektet indordner sig i en række andre aktuelle og afsluttede INTERREG-projekter under prioritet 3 som KulturDialog, NexusPro 2017, Blandt naboer, LIVE – Parallel læring i grænseområdet og Kulturbro. Disse projekter sætter sig ligeledes som mål at afdække stereotyper [1], nedbryde mentale barrierer og fremme den gensidige sproglig-kulturelle forståelse og det interkulturelle samarbejde. Resultater fra disse projekter indgår i dette projekt, men tematisk placerer vi os i et felt, som kun perifert berøres i de andre projekter, nemlig sproglig-kulturel viden og interkulturelle kompetencer i den grænseoverskridende kommunikation under inddragelse af både erhvervsrelevante og fremmedsprogsdidaktiske aspekter. Sproglig-kulturel viden i uddannelsessammenhæng får her en central rolle, idet de nuværende elever og studerende udgør en af de vigtigste multiplikatorer for den interkulturelle kompetence i det dansk-tyske erhvervsliv i fremtiden.