I en hyggelig julestemning onsdag den 10. december kom godt og vel 20 interesserede (tysk)lærere ligesom repræsentanter fra erhvervslivet sammen, for på SDU i Odense at høre mere om resultaterne af SMiK-projektets forskning i nationale stereotyper og marketingstrategier i den dansk-tyske interkulturelle kommunikation.

Efter Katarina Le Müllers velkomst af gæsterne holdt projektlederen Dr. Erla Hallsteindóttir en introducerende præsentation af resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse om "typisk tysk – typisk dansk". Undersøgelsen viser, at anden verdenskrig og nationalsocialismen stadig er til stede hos de danske deltagere i form af historisk fakta-viden, og at de bliver nævnt i svarene til "Skriv de første tre ord, som du tænker på i forbindelse med Tyskland". I svarene på spørgsmålet om deltagerenes indstilling til Tyskland og tyskerne nævnes disse begivenheder dog ikke. Her er det hverdagsfænomener som mad (pølser), udseende (blond, tyk/stor) og (antagede) karakter-egenskaber (venlig, høflig) – og en opfattelse af det "skrækkelige" tyske sprog.

I dagens næste oplæg kom Katarina Le Müller ind på analysemetoderne og datagrundlaget for SMiK-projektets interviewundersøgelse. Hun kom ind på såvel undersøgelsens baggrund som på spørgsmålet om, hvordan resultaterne kunne stilles til rådighed for erhvervslivet, forskningen og undervisningen.

Et mål af undersøgelsen var, at finde ud af, hvordan SMiK-projektet kunne udvikle relevante undervisnings- og rådgivningsmaterialer, og hvordan den praktiske viden, som blev vundet gennem undersøgelsen kunne flyde ind i udarbejdelsen af SMiK-projektets undervisnings-materialer.

Som konkret eksempel på en stereotyp forskel mellem dansk og tysk livs- og arbejdsindstilling nævnte Katarina modsætningen af koncepterne for "Ordnung" (orden) og "hygge". Et stort emne, som indgår i komplekset om livs- og arbejdsindstilling, er den hos tyskerne udprægede differentiering mellem "privat" og "arbejde", som danskerne differentierer i langt mindre grad

Dr. Klaus Geyer præsenterede i sit oplæg nogle grundlæggende forskelle mellem den danske og den tyske tiltale. Her blev det tydeligt, at – selvom formernes lighed er forførende – det tyske Sie på ingen måde kan oversættes til det danske De, det samme gælder også for det tyske Du, som ikke er lige med det danske du. Tværtimod er det tyske Sie og det danske du de mest normale udtryk indenfor de to sprog, hvorved det danske De og det tyske du refererer til specielle – men dog forskellige! – betingelser for deres anvendelse.

Det danske De udviser herved først og fremmest respekt (ikke høflighed!), af og til er det åbenbart en indikator for en situations alvor, fx i tilfældet af at det anvendes i en rykker (hvor der førhen blev brugt du i regningen!).  Som eksempel på at Sie ikke kan ligestilles med høflighed udpegede Klaus Geyer den tidligere tyske udenrigsministers og daværende forbundsdagsmedlem Joschka Fischers udråb, hvor han overfor forbundsdagens vicepræsident sagde: "Mit Verlaub, Herr Präsident, Sie sind ein Arschloch." (Hvis De tillader, hr. president, De er et røvhul.)

Philipp Koll kom i sin præsentation ind på den praktiske omsætning af den i projektet udviklede viden i undervisnings- og rådgivningsmateriale. Han diskuterede materialets struktur og de fordele af en opdeling i såvel et kronologisk som et tematisk forløb.

Med henblik på den efterfølgende diskussion af SMiK-materialet i workshoppen viste Philipp derudover nogle eksempler for den tiltænkte praktiske anvendelse af undervisnings-materialet ligesom han gik ind på de didaktiske overvejelser, som danner grundlag for materialet og dets mange moduler.

Efter kaffepausen blev deltagerne delt op i to workshops, hvor undervisningsmaterialet blev diskuteret i den ene og SMiK-projektets relevans for erhvervslivet i den anden.

I workshoppen til undervisningsmaterialet blev der dannet tre grupper, som hver i sær  beskæftigede sig med forskellige dele af undervisningsmaterialet: "Byg din egen stereotyp", "Typisk dansk – typisk tysk" og "Erhvervskommunikation". Det blev diskuteret, hvorvidt materialerne er egnede til en praktisk anvendelse i tyskundervisningen og hvilke ændringer og tilpasninger der evt. skulle indarbejdes.

Dagen blev afsluttet ved en efterfølgende fælles diskussion af workshoppernes resultater. Her opstod der en livlig diskussion over anvendeligheden af undervisningsmaterialet og SMiK-resultaterne inden for erhvervslivet.

Workshoppernes overensstemmende konklusion bestod i et stort ros af projektet for de præsenterede resultater og materialet. SMiK-teamet takkede for de mange konstruktive forslag og anerkendelsen – som vi er meget glade for. Forslagene bliver indarbejdet i de kommende uger og vi håber på at kunne hilse mange af deltagerne velkommen til vores afslutningskonference.